top of page

Aktiviteter

Vi laver en lang række spændende aktiviteter både med og uden hestene på Østerlund. - Vi bader med hestene, rider stafet, rider skovture, laver striglekonkurrence, kører sulky, rider galopløb, springer i skoven, springer mini-spring springer på ridebanen og laver voltigering. Når hestene hviler kan vi finde på at tage en badetur, en vandkamp, spise slik, spille rundbold, spring mini-forhindringer (dem har vi mange af) eller andet. Tiden går med sjove aktiviteter.

Alle de aktiviteter vi laver, kan man være med til uanset niveau. Vi inddeler i hold til det forskellige, så man er sammen med andre, der er ca. på samme niveau som en selv. Man kan derfor sagtens fx springe og få en god oplevelse, hvad enten man er på MB niveau, eller aldrig har prøvet at springe før.

Vores voksne sørger for den rette blanding af sjov, kombineret med sikkerhed, og afvikler aktiviteterne på betryggende vis. 

Vi bader med hestene

Ugens højdepunkt er for mange, når vi tager til 'badestedet' i samlet flok, for at tilbringe nogle skønne timer med hygge, vand, sjov og ballade. Her pakker vi hestevognen, gør ponyerne klar, og tager til badestedet. - Vi opholder os her nogle timer, hvor vi får badet en masse med ponyerne og spist lækker frokost.

Skovture

Skovture rider vi mange af. Vi er så heldige på Østerlund, at vi bor langt fra landevejen, og helt op af den smukkeste bøgeskov, som ligger ned til Silkeborg søkæde. Her rider vi på hold, ture i skønt kuperet terræn. Vi har hold med spring og galop, men også hold til begynderene. Alle kan være med og få en god skovtur.

Mini-spring

Vi har en hel springbane med mini-spring, som står fremme og kan benyttes når man har tid og lyst.

Springning

Vi springer også på Østerlund. Både i skoven, på vores naturspring på Østerlund samt på ridebanen. Også når der springes er man inddelt i hold, så man kommer til at ride på et passende niveau. Man får undervisning på det niveau man er på. Man kan sagtens være med, også selvom man aldrig rigtigt har sprunget.

Vi kører sulky

En sulky er en let hestevogn med to hjul. Det er typen man også bruger i travløb. Vores sulky er en lille smule anderledes og kan fragte to personer. Det er en helt anderledes fornemmelse at sidde bag ponyen og styre den, end når man sidder på den. Super sjovt!

Man får selvfølgelig lov at køre selv, men har en voksen ved sin side, som hjælper og vejleder.

Voltigering

Kan du stå på en hest? En hest der bevæger sig i longe? Det har du mulighed for at prøve kræfter med her på Østerlund Ridelejr. Vi prøver forskellige sjove øvelser man kan lave på hesteryg.

Galopløb

Fuld fart to og to op af 'galopbanen'. Her får man nemt vind håret og vand i øjnene, når man rider stærkt for at komme først. Hver eneste dag tager vi på galopbanen. Man må selvfølgelig også ride i en stille galop, trave eller helt springe over, hvis man hellere vil det.

Mini-spring

 

bottom of page