top of page
Spørgsmål og svar
-
Hvornår åbner I for tilmelding for ridelejren 2025?Vi åbner den 2. november kl. 12:00.
-
Hvordan tilmelder jeg mit barn?Du tilmelder dit barn ved at gå til vores tilmeldingsside og følge vejledningen dér. Der er 5 trin, som alle er forklaret. Opstår der yderligere spørgsmål er man selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os.
-
Hvornår får jeg en bekræftelse fra jer efter tilmelding?Når du har sendt den udfyldte og underskrevne tilmelding til os i en mail, så sender vi dig en mail retur, hvor vi fortæller om du har fået plads i den ønskede uge. Har du det, så skal man overføre reservationsgebyr til os ved at lave en overførsel til vores bankkonto. Kontonummeret oplyses i den første mail I modtager. Når vi har modtaget reservationsgebyret, så sender vi en mail med endelig bekræftelse på tilmelding. Der kan godt gå nogle dage inden du får mail, så fortvivl ikke hvis du ikke har svar med det samme. Det skal nok komme.
-
Er der flere pladser på ridelejr til sommer?Kig på siden 'Tilmelding' - her kan du nede midt på siden få et overblik over hvilke uger der er ledige pladser i, og hvilke der evt. er udsolgt.
-
Hvilken elevpony- eller hest skal man ride på?Vi matcher vores elevponyer- og heste med børnene, ud fra elevernes rideerfaring, ønsker samt elevernes højde og drøjde. Vi tager en snak med alle elever den første dag. Allerede første dag skal vi ud og ride om aftenen og prøve hestene og deles ind i hold.
-
Hvad skal jeg medbringe til min egen pony/hest som jeg tager med på Østerlund?Du skal have alt dit eget udstyr med hjemmefra. Dertil er det en god ide at have en ekstra grime, et ekstra træktov og et ekstra hovedtøj med. Der skal også medbringes krybbefoder til sin pony/hest, da vi fodrer 2 gange om dagen. Det er ikke nok at hestene går på en græsfold, der er ikke ret meget græs, så derfor vigtigt at huske krybbefoderet. Pak i portioner for at gøre det nemt. Se vores huskeliste for at få det hele med.
-
Hvordan er min privat-pony/hest opstaldet på Østerlund?De private heste og ponyer går på en fælles døgnfold. Det er en meget stor og en rigtig god fold, men noget meget stærkt hegn uden strøm og vandkopper. Ønsker man boks, så er det muligt at tilvælge det. Her er det opstaldning i teltstald. Vælger man boks til, da bortfalder rabatten for at have egen pony/hest med. Læs i øvrigt grundigt på hvad man skal huske når man vælger boks. Når man vælger boks til, er naturligvis stadig en mulighed at få sin pony/hest på fællesfolden x antal timer om dagen hvis man vil.
-
Kan min pony godt komme på fold når jeg tilvælger boks?Ja det kan den. Folden den kan komme på, er fællesfolden for de private ponyer/heste.
-
Må vi godt komme og aflevere vores pony dagen før lejren starter, og lade den blive stående til dagen efter vi tager hjem da det passer os bedst?Vi kan desværre ikke tilbyde, at man kan komme med sin hest eller pony før vi officielt åbner. Ej heller at den kan blive stående hos os til dagen efter man er taget hjem. Man er som altid velkommen fra søndag kl 15:00 til fredag når vi slutter om eftermiddagen.
-
Risikerer min pony/hest at blive forfangen på Østerlund?Vi har aldrig haft nogle medbragte elevponyer- eller heste, som er blevet forfangen mens de har været gæster på vores ridelejr. Men vil man gerne sikre sig ekstra godt, så kan man vælge at have sin hest på boks. Se mere om boks under afsnittet 'Heste og ponyer'.
-
Må jeg tage 2 ponyer eller heste med?Det kan vi desværre ikke tilbyde.
-
Må jeg have en hingst med?Nej, det kan vi ikke tilbyde desværre.
-
Skal min egen pony jeg har med hjemmefra være vaccineret?Ja, den skal have de første to basisvaccinationer som minimum. Det skal den så vi kan passe godt på hinandens heste og ponyer.
-
Kan jeg komme til at ride sammen med min veninde når vi rider ud?Vi inddeler alle elever i hold, så man kommer til at ride sammen med andre ryttere, som er på nogenlunde samme niveau som én selv. Det kan også være hesten eller ponyen man rider på, passer bedre på ét hold end et andet. Derfor kan vi ikke altid garantere, at man kommer til at ride ud sammen hver gang. Men vi vil selvfølgelig meget gerne lytte til jeres ønsker.
-
Hvor dygtig skal man være for at komme på Østerlund Ridelejr?Man skal som minimum kunne trave uden trækker, da vi ikke kan tilbyde at man kan få en trækker med sig på tur.
-
Kan alle få lov at springe?Ja. Vi inddeler i niveau, så derfor kan alle være med.
-
Hvor sover man?Alle sover i en stor 12 meter høj indianer-tipi, som er bygget op i kraftigt tømmer. Eleverne sover forneden og hjælperne sover i køjer for oven.
-
Kommer jeg til at sove sammen med min veninde?Ja, det kan I godt. Den første aften inden sengetid hjælper de voksne med at få alle fordelt.
-
Skal jeg tage sovepose eller dyne med?Du kan selv vælge hvad du bedst kan lide. - Både dyne og sovepose fungerer godt. Medbring et tæppe som lagen, da almindelige lagener ikke fungerer så godt i tipien. Din ynglingsbamse er også velkommen.
-
BetalingMan betaler 1.500 kr i reservationsgebyr. Kontonummer til indbetaling sender vi i en mail, efter vi har modtaget og bekræftet tilmelding den ønskede uge. Restbetalingen sker ved ankomst til Østelund Ridelejr. Her kan betales med Mobile Pay, kontant og med en straksoverførsel (så vi kan se indbetaling med det samme.) Prisen er afhængig af, om man skal ride på elevpony- eller hest, eller om man har sin egen hest eller pony med - og om man evt. skal have en boks til sin private pony/hest.
-
Må vi lade vores hestetrailer stå på Østelund mens vores barn er på lejr?Det må I meget gerne. Der er god plads til trailerparkering. Det er naturligvis på eget ansvar.
-
Kan jeg lade min telefon op?Ja det kan du tro. Vi har ladestation i Rytterstuen, hvor mange mobiltelefoner kan lade op på én gang.
-
Må jeg bruge min telefon hele tiden?Nej. Ikke når vi spiser og laver fælles aktiviteter. Så prioriterer vi at være sammen uden.
-
Hvornår kommer der en ny konkurrence hvor man kan vinde et ophold hos jer?Du skal holde øje med vores sociale medier - Facebook og eller Instagram. Dér lægger vi op når vi afholder konkurrencer.
-
Jeg skal have medicin - kan I hjælpe med at huske det?Selvfølgelig. Du bliver knyttet sammen med én voksen, som hjælper dig med at huske din medicin.
bottom of page